Ubetalt faktura i din virksomhed: fra forfaldsdato til betaling uden et inkassobureau

Du har leveret arbejdet eller varen. Du har sendt fakturaen. Forfaldsdatoen er passeret, og der er stadig ingen betaling. Hver uge fakturaen ligger ubetalt, mangler pengene i din likviditet, og forrentningen af dem mangler også.

For mange små virksomheder ender det med en venlig påmindelse, lidt ventetid, og en fornemmelse af at der ikke er så meget at gøre uden at overdrage sagen til et inkassobureau. Det er forkert. Renteloven giver dig en hel værktøjskasse fra forfaldsdagen, og de fleste erhvervsdrivende bruger den aldrig, fordi de ikke ved at den findes. Denne guide følger fakturaen gennem hele forløbet, fra forfaldsdato til betalt beløb, så du kan handle selv og beholde det fulde tilgodehavende.

Hvornår har du ret til rente?

Det første redskab er renten. Den koster dig ikke noget at kræve, og den løber, uanset om du gør noget aktivt. Spørgsmålet er kun, fra hvilken dag.

Aftalt forfaldsdato

Står der en forfaldsdato på fakturaen, eller har I aftalt en betalingsfrist på forhånd, løber renten fra forfaldsdagen, jf. Renteloven § 3. Du behøver ikke sende et varsel, en rykker eller en særskilt anmodning først. Fristen er passeret, og renten begynder at løbe automatisk dagen efter.

Det er derfor en tydelig forfaldsdato på fakturaen er så vigtig. Den fastlægger præcis hvornår renten begynder, og den fjerner enhver tvivl, hvis sagen senere skal i fogedretten.

Ingen aftalt forfaldsdato

Har du ikke angivet en forfaldsdato, og er der ingen forudgående aftale om en betalingsfrist, løber renten tidligst 30 dage efter, at du har afsendt eller fremsat en anmodning om betaling, jf. Renteloven § 3.

Det betyder konkret: glemmer du forfaldsdatoen, mister du op til 30 dages rente, og renten begynder først at tikke fra den dag du skriftligt kræver betaling. Konsekvensen i praksis er enkel. Sæt altid en forfaldsdato på fakturaen. Har du allerede sendt en faktura uden dato, så send en skriftlig betalingsanmodning i dag og start uret.

30-dages-reglen for B2B-fakturaer

Mellem to erhvervsdrivende må en aftalt betalingsfrist som udgangspunkt ikke overstige 30 dage, jf. Renteloven § 3a. Reglen findes for at beskytte små leverandører mod, at større kunder presser meget lange betalingsfrister igennem.

En kunde, der insisterer på 60 eller 90 dages frist, kan kun gøre det, hvis den længere frist udtrykkeligt er aftalt, og hvis den ikke er urimelig over for dig som kreditor. Er det ikke udtrykkeligt aftalt, gælder udgangspunktet på 30 dage, og overskrider kunden fristen, løber renten fra forfaldsdagen.

Den praktiske lære: accepter ikke en lang betalingsfrist stiltiende. Hvis kunden vil have længere tid, så få det skriftligt og forhold dig til, om det overhovedet er rimeligt for din likviditet.

De 310 kr. du sandsynligvis glemmer at kræve

Det her er redskabet de fleste erhvervsdrivende slet ikke kender. For en erhvervsfordring, altså et krav mellem to erhvervsdrivende, har du ret til et fast kompensationsbeløb på 310 kr. per forsinket faktura til dækning af dine inddrivelsesomkostninger, jf. Renteloven § 9a.

Tre ting gør beløbet usædvanligt:

Det er automatisk. Beløbet kan kræves fra forfaldsdagen. Det kræver hverken en rykker eller et inkassovarsel først.

Det kan ikke fraskrives. En aftale om, at du giver afkald på kompensationsbeløbet, er som udgangspunkt ikke gyldig.

Det lægger sig oven i rente og gebyrer. Kompensationsbeløbet er et selvstændigt krav. Du kan stadig kræve rente og rykkergebyrer ved siden af.

Har du ti forsinkede erhvervsfakturaer, er det 3.100 kr. i kompensation, som de fleste ejere aldrig opkræver. Bemærk dog grænsen: kompensationsbeløbet efter § 9a gælder kun erhvervsfordringer. Er din kunde en privat forbruger, kan de 310 kr. ikke kræves.

Rykker 1, 2 og 3: hvad du må kræve

Rykkere er det næste trin. Du må sende op til tre rykkere for samme krav, og hver rykker giver dig ret til et gebyr på 100 kr., jf. Renteloven § 9b. Der skal gå mindst ti dage mellem hver rykker, regnet fra afsendelsesdatoen.

Hver rykker skal indeholde det præcise skyldige beløb, en ny betalingsfrist og dine betalingsoplysninger. Du finder en gennemgang og en skabelon til rykkerbrev her.

Sådan vokser kravet på en typisk erhvervsfaktura:

Trin	Tidligst	Tillæg
Forfald	Dag 0	Rente begynder + 310 kr. kompensation
Rykker 1	Dag 1	+ 100 kr.
Rykker 2	Dag 11	+ 100 kr.
Rykker 3	Dag 21	+ 100 kr.

Renten løber hele vejen igennem, og kompensationsbeløbet ligger fast fra forfaldsdagen, uafhængigt af rykkerne.

Inkassovarslet: den obligatoriske 10-dages frist

Vil du tilskrive inkassoomkostninger, skal du sende et inkassovarsel først, jf. Inkassoloven § 10. Uden et gyldigt inkassovarsel kan du ikke lægge inkassoomkostninger oven i kravet.

Varslet skal give skyldneren mindst ti dages betalingsfrist, regnet fra afsendelsesdatoen, og det skal oplyse om det samlede skyldige beløb og om, at inkassoomkostninger vil blive tilskrevet, hvis der ikke betales. Du finder kravene og en skabelon til inkassovarsel her.

Betaler kunden ikke inden fristen, kan du tilskrive inkassoomkostninger efter den skala, der følger af inkassobekendtgørelsen, og du kan eventuelt gå videre til fogedretten.

Hvad koster det skyldneren i alt?

Et regneeksempel gør det konkret. En erhvervsfaktura på 15.000 kr. med aftalt forfaldsdato betales 90 dage for sent. Procesrenten er 9,75 % p.a. i 1. halvår 2026.

Post	Beløb
Kompensationsbeløb (§ 9a)	310 kr.
Rykkergebyrer (3 x 100 kr.)	300 kr.
Procesrente, 90 dage (9,75 % af 15.000)	ca. 360 kr.
Inkassoomkostninger (§ 11)	800 kr.
Samlet tillæg	ca. 1.770 kr.

Inkassoomkostningerne følger den skala, der gælder for fordringens størrelse. For et krav i intervallet 10.001 til 25.000 kr. er beløbet 800 kr. Du kan læse mere om, hvordan renten beregnes dag for dag, i guiden om procesrente.

Pointen er enkel: tillægget på ca. 1.770 kr. tilfalder dig, når du selv gennemfører forløbet korrekt. Overdrager du sagen til et bureau, går en del af det samme beløb til bureauets honorar i stedet.

Har du flere åbne fakturaer?

For en håndværker eller leverandør med fem til ti åbne fakturaer på én gang bryder den manuelle oversigt hurtigt sammen. Hver faktura har sin egen forfaldsdato, sin egen rykkerrækkefølge og sin egen rente, der tikker dag for dag. Det er svært at holde styr på i et regneark.

Indebtio er bygget til at holde styr på netop dét: forfaldsdatoer, frister og den korrekte rækkefølge i forløbet, sag for sag. Har du en hel portefølje af ubetalte fakturaer, kan du på erhvervsplanerne (Business og opefter) uploade dine åbne fakturaer via CSV-import og oprette dem som sager i ét hug. Derfra håndterer du hver sag individuelt: rykkere, inkassovarsel og dokumentationen til fogedretten. Du sender selv brevene, og hele forløbet forbliver egeninkasso, så gebyrer, rente og inkassoomkostninger tilfalder dig.

Prøv gratis i 30 dage og se hele din portefølje af åbne fakturaer ét sted.

Hvornår giver det mening at overdrage til et inkassobureau?

Egeninkasso er ikke altid det rigtige valg. Et inkassobureau eller en advokat kan give mening, når skyldneren befinder sig i udlandet, når kravet er meget stort og knyttet til en kompleks selskabsstruktur, eller når din egen tid er mere værd end den andel, bureauet tager.

For de fleste almindelige ubetalte fakturaer mod danske erhvervskunder er regnestykket dog det modsatte: forløbet er det samme, som et bureau ville køre, og gennemfører du det selv, beholder du hele beløbet. En grundigere sammenligning af de to veje finder du i artiklen om egeninkasso vs. inkassobureau.